Home

   FROKOSTORDNING TIL DIG OG DIT FIRMA

                 En frokostordning af høj kvalitet, men fokus god smag og masser af variation på din frokosttallerken. 

                 Med maaltidet til bords, er der noget for enhver smag – hver dag. 

                 Vi vil servere god mad af gode råvarer og det skal mætte. Det er enkelt og det er ærligt”.

Vores filosofi er enkel og ligetil: God (varieret) mad er lig med glade gæster.

Vi holder til på ydre Østerbro, hvor vi regerer i en smuk, gammel fabriksbygning fra 1936. Her har vi siden 1996 indrettet os, så vi i dag råder over et stort og moderne produktionskøkken, eget bageri og en grøntafdeling, hvor vi håndterer alle processer af frugt og grønt.

Som frokostgæst hos Maaltidet bliver du udsat for ”lidt af hvert”. Vi er styret af (ægte) kærlighed til (ægte) mad, og vi holder ligeså meget af en god rullepølsemad, som af friskhakket tatar. Hos os vil du opleve det hele – altid smukt og æstetisk anrettet og med masser af smag.

Vi glæder os til at få dig med til bords.

Vores særlige placering tæt ved motorvejen gør det nemt både at servicere indre by og brokvartererne, samt resten af Storkøbenhavn. Er I i tvivl om vi leverer i jeres område, kan I altid ringe (eller skrive) til kundeservice, hvor Jeane sidder klar til at servicere jer med smil i stemmen.

Hvad skal vi have at spise?

Vores frokostbuffet er bygget op, så der er noget for enhver smag – hver dag.

  • Hovedretten er som oftest en velkendt klassiker fra både ind- og udland, men kan også sagtens være et resultat af udviklingskokkens kreative leg med maden.
  • Hertil serverer vi hver dag to kokke-komponerede salater med både smag og fylde.
  • Vores bageri er hver morgen leveringsdygtigt i friskbagte mad- og rugbrød, hvortil vi serverer et klassisk pålæg med passende tilbehør og en af vores berømte hjemmelavede pålægssalater.
  • Hver mandag sender vi ”ugens snask” ud til jer, som I kan gemme til hele ugen. Det kan være en chilisauce, en pesto eller andet, der er lækkert at dyppe brød i eller at hælde henover salat eller hovedret
  • Hver torsdag forkæler vi med enten kage eller dessert fra vores dygtige bagere.

Specialretter kan tilkøbes:

  • Vegetarisk hovedret
  • Vegansk hovedret
  • Gluten/mælkefri hovedret

Får man specialret, er man naturligvis stadig velkommen til at spise frit fra buffeten.

Tilkøb til den daglige frokostbuffet

Hvis I ønsker det, kan I udvide den daglige buffet med en eller flere af følgende:

  • Dagens ekstra pålæg
  • Dagens vegetariske pålæg
  • Dagens ostefad (altid minimum to kvalitetsoste med tilbehør)
  • Gulerodsstave
  • Agurkestave

Tilkøb til møder

Til de lidt anderledes dage med kundemøder, jubilæum eller andet, kan I med to dages varsel bestille følgende hos vores kundeservice:

  • Frisksmurte sandwich
  • Mødeanretning
  • Smørrebrød
  • Morgenmad – hverdag
  • Morgenmad – luksusmodellen med nybagt wienerbrød

Læs mere om alle vores muligheder og tilvalg til frokosten her

Skriv til vores kundeservice på info@maaltidet.dk for pris.

PRØV VORES FROKOSTORDNING – VI KOMMER MED KAGE


Vi har siden 1996 haft succes med at tilberede indbydende frokostordninger til mange forskelligartede og spændende virksomheder. Vi har erfaringen og stolthed i de frokostretter vi serverer. Derfor vil vi meget gerne kigge forbi dig og fortælle lidt mere om, hvad vi kan tilbyde som din frokostleverandør. Vi kommer med hjemmebagt kage til dig og dine kollegaer.

Skriv til os her i kontaktformularen for at aftale et møde og fortæl os hvor mange i er, så vi har kage nok med til alle.

Velkommen til.